Der mangler stadig en knivspids salt!
Vi har alle oplevet det: Tjeneren på restauranten kommer med maden, og der er altid en person – måske er det dig selv – som straks griber ud efter saltbøssen. Salten drysses på maden uden at smage først, fordi der bare aldrig kan komme salt nok på. Men hvor lækre de hvide eller let lyserøde krystaller i maden end er, så kan det også blive for meget af det gode. Den formodede knivspids salt kan hurtigt blive alt for stor, så maden bliver oversaltet. Hvad så nu?
Sådan neutraliserer du salt: Når der er for meget salt i maden
Bare rolig – nogle uheld med salt kan afhjælpes, så du stadig kan nå at redde din hjemmelavede ret. Men hvordan neutraliserer man salt? Det kan gøres på forskellige måder, og det afhænger naturligvis også af madtypen. Nogle gange kan du blot skrabe eller børste saltet af, f.eks. på en ostemad eller på et pillet morgenmadsæg. Men hvis du allerede har tilsat saltet under madlavningen, har du brug for en anden teknik!
Så kan man f.eks. blot strække suppen eller gryderetten lidt for at reducere saltkoncentrationen. Vand, bouillon, mælk eller fløde er normalt velegnede til dette formål, men yoghurt og creme fraiche kan også bruges. Ifølge et gammelt husråd kan det hjælpe at koge en halv kartoffel i nogen tid sammen med retten, så kartoflen trækker saltet ud af retten lige som en svamp.
Hvis disse råd ikke hjælper, kan du måske neutralisere den salte smag med lidt sødme. Du skal blot tilsætte honning, sukker eller et andet sødt alternativ for at distrahere dine smagsløg fra oversaltningen. Tilsætning af syre fungerer efter samme princip: Appelsin- eller citronsaft kan også hjælpe med at neutralisere eller maskere, hvis du har oversaltet din mad. Det er selvfølgelig stadig bedst være bevidst og forsigtig, når du tilsætter salt til din mad. Du kan tilsætte små mængder med strødåser, mortere og kværne eller fingrene. Hvis du holder dig til enkelt en knivspids salt, kan du dog undgå oversaltning helt! Og hvis det ikke er tilfældet, har du nu de rigtige tips og tricks til at neutralisere smagen.
Salt og dets lækre egenskaber
Salt kaldes også "det hvide guld" og er kendt og populært overalt: Salt. Der findes utallige typer og varianter, lige fra bambussalt til blå safirsalt og krydderurteblandinger fremstillet af salt og andre ingredienser såsom krydderurter eller peber. Almindeligt salt, køkkensalt eller bordsalt er på grund af deres smagsgivende egenskaber populære i alle køkkener verden over og bruges typisk til at give maden smag. Og dem, der tror, at bagning altid skal være sødt, og at salt ikke kan bruges, tager fejl: En lille knivspids salt i en sukkerholdig dej sikrer nemlig, at sødmen fremhæves og giver en spændende kontrast til sukker.
Kombinationen af sødt og salt er også populært i desserter og søde sager. Chokolade med saltkaramel smager f.eks. overraskende harmonisk og spændende!
Men hvad gemmer der sig egentlig i dette krydderi og dets velsmagende aroma? Kemisk set er salt atomforbindelser, der bl.a. består af kationer og anioner, som er arrangeret i et gitter. I dets krystallinske form kan det nemt opløses i vand, hvilket er en stor fordel for os, når vi bruger det til madlavning (f.eks. i pastavand og supper). Meget salt spiller også en vigtig rolle i medicin, f.eks. i form af saltopløsning eller det velkendte salt til næseskylning. Salte har altså mange interessante egenskaber, som kan studeres i laboratoriet eller blot smages på tungen, når de tilsættes mad eller bagværk!
Hvordan dannes salt?
For at besvare dette spørgsmål kunne vi komme med en meget lang og kompliceret videnskabelig formel og kaste om os med alle mulige tekniske termer som "baser" eller "oxoniumioner". Men hvem ønsker det? Lad os derfor prøve en mere enkel tilgang.
Der findes forskellige typer af salt og dermed også forskellige måder, hvorpå det dannes. For at blot at nævne et eksempel dannes der havsalt, når havvand fordamper. Når det salte havvand fordamper i naturlige eller kunstigt skabte bassiner/saltenge, bliver saltet tilbage, hvorefter det kan høstes og forarbejdes. Himalayasalt kommer også fra havet – som oprindeligt fandtes der, hvor Himalayas toppe nu strækker sig. Det siges at være hele 250 millioner år siden, at salt blev aflejret på land ved naturlige forhøjninger af havbunden og dermed blev en del af de nuværende bjerge.
